Hjallerup-kræmmere går glip af hjallerup.dk

Det er ikke lykkedes for erhvervslivet i den nordjyske kræmmerby Hjallerup at få retten til bynavnet som domæne. Det har Klagenævnet for Domænenavne afgjort, efter at en række erhvervssammenslutninger og foreninger fra byen havde lagt sagt an. Vinderen af domænet er Leo Vinther, en it-konsulent fra Frederikshavn.

Klagenævnet for Domænenavne har bestemt, at den kræmmerbyen Hjallerup får ikke retten til domænenavnet hjallerup.dk. Ejeren af domænet kan dermed frit beholde det, fordi han var først ude.

Leo Vinther registrerede hjallerup.dk i 1997 for med egne ord at "kunne give en hurtig og aktuel information om Hjallerup og Omegn til gavn for [?] byens borgere".

Det er Hjallerup Samvirke, en paraplyorganisation for 43 foreninger, Hjallerup Marked og to andre borger- og handelsforeninger, der har indgivet klagen.

Klagenævnet for Domænenavne har afvist klagen, fordi det er ikke blevet bevist, at klagerne har større fortrinsret til navnet end Leo Vinther.

Klagerne har blandt andet lagt sag an, fordi de mener, at kvaliteten af hjallerup.dk vil virke som en stopklods, hvis folk tror, de kan finde aktuel information om Hjallerup og Hjallerup Marked.

Ikke brugt siden 1998

Baggrunden for konflikten er, at Leo Vinther i 1998 tog kontakt til Hjallerup Samvirke. Parterne indledte et samarbejde om at skabe en informationsportal for medlemmerne, hvor interesserede kunne finde oplysninger om alt, hvad der rører sig i Hjallerup.

Men da projektet ikke gav ret meget respons fra de forskellige foreninger, gav Hjallerup Samvirke bolden op til Leo Vinther. Han kunne gå videre med konceptet alene, hvis han selv ville kontakte de 13 foreninger, der havde reageret positivt på idéen.

Leo Vinther oprettede derefter et site, hvor foreninger og erhvervsdrivende i Hjallerup kan blive optaget og annoncere.

Klageren gør gældende, at hjallerup.dk ikke er blevet brugt til dette formål siden 1998, og sitets udseende, de få undersider, samt det minimale omfang grafik og billeder kunne måske også tyde på det.

Det bestrides dog i høj grad af Leo Vinther, selvom ikke overvældende mange har benyttet sig af tilbuddet om at blive registreret på sitet. Otte foreninger er at finde på sitet, heraf fem med links.

Først, men ikke størst

Som modtræk har paraplyorganisationen lanceret hjallerup.info, der i princippet kan det samme. Der er til gengæld væsentligt flere undersider og der er farvebilleder.

Men de klagende foreninger ville helst have det mere ligetil .dk-domæne. De mener også, at det er vigtigt, at den, der har sitet, rent faktisk har tilknytning til Hjallerup. Leo Vinther har adskillige andre bynavne i sin portefølje, hvoraf flere står ubenyttede hen.

Her mener Klagenævnet, at Hjallerup Samvirke og de andre foreninger ikke har noget at komme efter. Nævnet mener ikke, at god markedsføringsskik er overtrådt.

Leo Vinther anfører også, at der ikke blev ikke klaget, dengang domænet blev registreret. Han har oplyst til Klagenævnet, at han ofte bliver spurgt, om han ikke vil sælge hjallerup.dk. Det har han ikke tænkt sig.

Relevante links

http://www.domaeneklager.dk/uploads/481-hjallerup-dk.pdf" target=_new>Afgørelsen fra Klagenævnet for Domænenavne (PDF-fil)

Hjallerup.dk

Hjallerup.info

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Platform X - Danmarks nye store konference for enterprise-platforme

    For første gang: Computerworld præsenterer stærkt program for Platform X

    Navnenyt fra it-Danmark

    Lector ApS har pr. 5. januar 2026 ansat Per Glentvor som Seniorkonsulent i LTS-gruppen. Per skal især beskæftige sig med med videreudvikling af Lectors løsning til automatisering og forenkling af toldprocesser. Per kommer fra en stilling som freelancekonsulent. Per har tidligere beskæftiget sig med løsninger indenfor trading, løsninger til detail, mobil samt logistik. Nyt job

    Per Glentvor

    Lector ApS

    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Lars Mørch, 54 år,  som VP of Sales. Han skal især beskæftige sig med Iduras salgsorganisation, implementere en ny go-to-market-model og sikre udviklingen af virksomhedens identitetsplatform. Han kommer fra en stilling som Regional Vice President hos Avallone. Han er uddannet på CBS og har en BA i Organization & Innovation. Han har tidligere beskæftiget sig med internationalt SaaS-salg og forretningsudvikling fra både scale-ups og globale teknologivirksomheder. Nyt job

    Lars Mørch

    Idura

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job